Referat fra Generalforsamling i VTK – den 24.03.09
 
Referent: Palle
 
1.    Valg af Dirigent: Mikkel
2.    Bestyrelsens beretning
Formanden Mads Presse fremlagde bestyrelsens beretning.
Kopi af beretning vedlægges
 
Kommentarer til beretningen:
Kirsten - Kunne være en ide at tage elever ind 2 gange om året - sendes videre til træner sektionen.
Forslag til at genoptage rene begynderhold – sendes videre til træner sektionen.
Bestyrelsens beretning blev godkendt
 
3.    Fremlæggelse af driftsregnskab og status.
Kasseren - Christina gennemgik regnskabet.
Regnskabet blev godkendt
 
Budget 2009:
Kasser – Christina gennemgik budget 2009
Budgettet er godkendt
 
4.    Forslag fra bestyrelsen/medlemmerne
Forslag til vedtægts ændringer
 
Ny tekst blev godkendt
§ 8. Generalforsamling
1.    Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed, der afholdes ordinær generalforsamling 1 gang om året, senest 31. marts. Indkaldelse sker ved opslag på hjemmesiden, samt udsendelse pr. e-mail med mindst 14 dages varsel.
2.    Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen eller 1/3 af klubbens medlemmer ønsker det. I sidstnævnte tilfælde skal bestyrelsen indkalde senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen herom, hvilken anmodningen skal være ledsaget af forslag til dagsorden.
3.    Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødet. Forslag offentlig gøres på Klubben hjemmeside, Klubbens Info net eller kan fremsendes til medlemmerne pr. e-mail.
4.    Alle medlemmer over 15 år har stemmeret. Forældre til medlemmer (børn) under 15 år har ligeledes stemmeret. 1 stemme pr. barn. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
5.    Dirigenten, som ikke må være medlem af bestyrelsen, leder generalforsamlingen og godkender sammen med formanden det af referenten
udarbejdede referat. Formanden forelægger referatet til godkendelse for den nyvalgte bestyrelse.
6.    Afgørelser på generalforsamlingen afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. Ændring af vedtægter, Samt klubbens opløsning kræver dog, at mindst 2/3 stemmer for forslaget.
 
Ny tekst blev godkendt
§ 17. Kontingent fritagelse.
1.    Bestyrelsesmedlemmer er kontingent fritaget.
2.    Bestyrelsen har mulighed for at kontingentfritage enkelte medlemmer.
 
 
 
5.    Valg af formand
Mads modtager genvalg
Mads blev genvalgt
 
6.    Valg af medlemmer til bestyrelsen
På valg Freddy Nielsen – modtager ikke genvalg
På valg Palle Kjær – modtager genvalg
·        Kenneth Mortensen vælges som nyt bestyrelsesmedlem.
·        Palle Kjær genvælges som bestyrelsesmedlem
 
7.    Valg af suppleanter til bestyrelsen
På valg Torben Eker – modtager genvalg.
På Valg Kenneth Mortensen
·        Torben blev genvalgt – men udtrykte inden valget overvejelser om alligevel ikke at genopstille til bestyrelsen da han ikke føler der er opbakning fra generalforsamlingen grundet meget dårligt fremmøde.
·        Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at finde en ny supliant i stedet for Kenneth
 
8.    Valg af revisorer
Ekstern Revisor KPMG genvælges
2 interne revisorer
1.    Mikkel Andersen – genopstiller og blev valgt
2.    Revisor nr. 2 findes af bestyrelsen
 
9.    Eventuelt:
Vores sponsorere
·        Vi skal være bedre til at til at brede ud til vores medlemmer hvem vore sponsorere er – bl.a. via hjemmeside, men også personligt af klubbens medlemmer. Vi skal blive bedre til at tale positivt om vore sponsorere.
·        Bør tages op af bestyrelsen som et separat emne på kommende bestyrelsesmøde – hvorledes gør vi det bedst?
 
Førstehjælps kursus
·        Kirsten fortalte at hun var godt i gang med at planlægge kommende førstehjælpskurser.
·        Kurserne er for instruktørerne. Det er dog også muligt for øvrige medlemmer at deltage – dog mod betaling.
 
Skuffende fremmøde
Meget skuffende fremmøde til generalforsamlingen – meget stor tak til Kirsten Mikkel og Natasha for deres deltagelse.
Det er under al kritik at der ikke møder flere medlemmer op til generalforsamlingen